SWOT analyse
Styrker: mange års erfaring, både fagligt og personligt, selvstændig, ikke afhængig af fast indkomst.
Svagheder: mangler fokus, sætter stor lid til sit netværk, geografisk placering.
Muligheder: udnyttelse af stort netværk, unik virksomhed.
Trusler: andre konsulenter med bedre markedsføring.
Styrker og muligheder: I og med at der er et stort netværk, vil kunderne primært komme efter at have fået anbefalet hende af bekendte, og dermed bliver der også dannet et mere personligt bånd mellem kunderne og Vibeke Hellmann, da der fra starten af er en tillid til hende som person og professionel.
Svagheder og trusler: det bliver svært at få nye kunder uden reel markedføring. En god markedsføring kræver større fokus på målgruppe og en klar beskrivelse af vision og mission for Hellmannsunivers.
Styrker og trusler: Vibekes fokus på at gøre hendes konsulentarbejde personligt og individuelt er en styrke der bør udnyttes til at gøre Hellmannsunivers unik i forhold til andre konsulenter. At hun er villig til at lægge hendes personlige erfaringer på bordet, er med til at skabe en tillid og troværdighed som mange andre misbrugskonsulenter ikke kan.
Svagheder og muligheder: Der skal skabes fokus. Konsulentarbejde, salg og marketing skal skilles ad. Målgruppen, visionen og firmapolitikken skal gøres helt klart, så man kan fokuserer på de essentielle områder inden for markedsføring, og bruge få ressourcer til at nå det helt rigtige kundesegment.





